Om Nordkystens Fremtid

Her fortæller vi, hvorfor det er så væsentligt at beskytte Nordkysten, og så giver vi dig et overblik over, hvor langt vi er nået.

Højvande og storme har de senere år gnavet løs - især stormen Bodil tog store bidder af kysten og ødelagde for millioner af kroner. Formålet med projektet Nordkystens Fremtid er derfor at beskytte både ejendomme, anlæg, strande, naturarealer og kulturværdier langs den nordsjællandske kyst.


Den bedste beskyttelse
Analyser af Nordkysten og dens erosionspres viser, at den bedste beskyttelse mod kronisk og akut erosion er en kombination af strandfodring med sand, grus og ral og skråningsbeskyttelser opbygget af sten.

Derfor arbejder vi på at realisere denne løsning. Nordkystens Fremtid omfatter udelukkende den fælles strandfodring, mens opgraderinger af skråningsbeskyttelse er den enkelte grundejers ansvar.

VIDEO: SÅDAN FUNGERER STRANDFODRING I PRAKSIS

KORT: NORDKYSTENS FREMTID OM OP TIL 50 ÅR MED OG UDEN BESKYTTELSE

Projekt Nordkystens Fremtid er et stort projekt og kræver meget planlægning. Der er adskillige elementer, som skal falde på plads, før strandfodringen kan påbegyndes. Anlægsstart forventes i slutningen af 2021.

Det begyndte med et fælles håndslag i 2014
Politikerne i de tre byråd i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner valgte i 2014 at indgå i det formelle samarbejde om et fælles kystbeskyttelsesprojekt, ’Nordkystens Fremtid’.

De traf senere en principbeslutning om, at alle grundejere i første række og eventuelt grundejere op til 300 meter fra kysten kan betale en del af kystsikringen.

En juridisk afklaring, udarbejdet af Horten-advokaterne, slår fast, at kommunerne kan pålægge borgere i de tre kommuner, der har direkte nytte af kystbeskyttelsen, at betale for det.

HER FINDER DU VORES BORGERMØDER OM NORDKYSTENS FREMTID


Det tekniske forprojekt gav grønt lys
I 2015 blev det tekniske forprojekt sat i gang - det skulle vise, om der overhovedet var grundlag for at sikre kysten med en kombination af hård og blød kystsikring på tværs af kommunegrænser.

Det skulle også kaste lys over, hvordan det vil påvirke naturen, hvad kommunerne kan gøre inden for lovens rammer, og hvordan kommunerne kunne fordele omkostningerne.

I august 2016 var konklusionerne klare: Det er muligt at sikre kysten med en kombination af hårde og bløde anlæg uden stor gene for naturen. De tre byråd tog stilling til rapportens konklusioner i oktober 2016 og valgte at fortsætte samarbejdet.

Derudover blev det også klart, at det er muligt at lave en kapitel 1a-sag. Det betyder, at projektet kan finansieres gennem en betalingsmodel, hvor grundejerne betaler for kystbeskyttelsen.

Det videre arbejde frem mod tilladelse til strandfodring
I begyndelsen af 2017 holdt de tre kommuner de første orienteringsmøder for alle borgere som supplement til den løbende orientering af projektets nærmere interessenter som for eksempel miljøorganisationer og kystlag.

Senere i 2017 blev der indgået aftale med Niras om rådgivning til den samlede forprojektering. På den baggrund er der foretaget en detaljeret registrering af blandt andet tilstanden af den eksisterende kystbeskyttelse, bathymetri, topografi og nuværende sedimenter på strækningerne. Det indgår alt sammen i et kystteknisk projekt, der også danner baggrund for det myndighedsprojekt, der skal sikre sand på Nordkysten.

Miljøvurdering
I starten af 2019 var den tekniske beskrivelse af strandfodringen færdig, og projektet blev sendt til udtalelse hos Kystdirektoratet, der i august 2019 gav en positiv vurdering af projektet.

Med projektbeskrivelsen færdig kunne arbejdet med miljøvurdering af strandfodringen, også kaldet VVM-redegørelsen, begynde. De indledende VVM-undersøgelser og vurderinger viste, at fodringen med sand alene ville give en risiko for tilsanding af stenrevene i Natura 2000 område N195  ved Gilleleje.

Stenrev er sammen med sandbanker udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Og selv om sandbanker styrkes ved strandfodringsprojektet, så er risikoen for (delvis) tildækning af enkelte sten og grusbanker (egentlig huledannende stenrev findes ikke på de kystnære strækninger), en så væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, at alternativer til sandfodringen skulle vurderes.

Et alternativ til fodring med rent sand, som stadig kan sikre beskyttelse mod en 50-års-hændelse de næste 50 år og mindske påvirkningen af Natura 2000-området, er, at bruge mindre sand og mere ral. I foråret 2020 blev der derfor udarbejdet  en ny teknisk beskrivelse, som indebærer, at de strækninger, som ligger tæt på Natura 2000-området, alene fodres med ral, og at også det indarbejdes på de øvrige strækninger.

Selv med den øgede ralmængde, vil Natura 2000-området blive påvirket, og det er derfor nødvendigt at søge om en fravigelse fra habitatsdirektivet for Natura 2000-området.

VVM–redegørelsen og anmodningen til Miljøstyrelsen om fravigelse af Natura 2000- beskyttelsen ventes færdig medio 2021.

Indvinding af marinematerialer
Frem til starten af 2019 er der gennemført en indledende efterforskning af tre udpegede områder i Kattegat for at finde ud af, hvor projektet kan hente de anbefalede mængder sand, grus og ral. Undersøgelserne viser, at der ikke findes ral i nævneværdige mængder, og at det fjerntliggende område ved Lysegrund ikke var egnet til sandsugning. De to områder, nord for Hundested og nord for Tisvilde, viste rigelige mængder af sand, der er brugbart til strandfodringen.

Projektgruppen og rådgiver har arbejdet videre med afrapportering af undersøgelserne og har ved udgangen af oktober 2020 indsendt ansøgning til Miljøstyrelsen om indvindingstilladelse fra de to områder og tilknyttet VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen er endnu ikke offentliggjort, da Miljøstyrelsen er i gang med den indledende sagsbehandling. Offentliggørelse ventes i løbet af 2021.

Byrådenes beslutning om fordeling af udgifter 2020
Da den tekniske beskrivelse af projektet var færdig, og mulighed for marineråstof-indvinding ligeledes var afklaret, begyndte den politiske proces for alvor at tage fart i 2020.

Halsnæs Kommune besluttede i oktober 2020 at ”fremme” projektet, og sendte herefter en varsling til de mulige bidragsydere til projektet.

I Helsingør blev der i tilknytning til budgetforhandlingerne i efteråret 2020 lavet aftale om bidragsfordeling. En egentlig ”fremmesag” blev vedtaget i begyndelsen af 2021, hvorefter der blev udsendt varslingsbreve til de berørte grundejere.

I november 2020 besluttede Gribskov Kommune ligeledes at ”fremme” sagen, og varslingsbreve til de berørte ejendomme er udsendt medio marts 2021.

Initialfodring - bidragsfordeling

Halsnæs Kommune:     Grundejere i første række til kysten finansierer 100 procent af udgifterne til initialfodringen.

Gribskov Kommune:    Kommunen finansierer 75 procent af initialfodringen, mens grundejerne i første række til kysten, betaler de resterende 25 procent af udgifterne.  

Helsingør Kommune:    Kommunen finansierer 100 procent af udgifterne til initialfodringen.

Vedligeholdelsesfodring - bidragsfordeling

I alle tre kommuner er det besluttet, at udgifterne til vedligeholdelses-fodringerne afholdes af grundejere i første række til kysten.

Statslig pulje
Nordkystens Fremtid søgte  ved udgangen af oktober 2020 statens pulje til bl.a. fælleskommunale kystsikringsprojekter om finansiel støtte til projektet. Puljen i 2020 var på 40 mio. kr., og af dem fik projektet tilsagn om ca. 20 mio. kr. Ved offentliggørelsen af tildelingen, kunne miljøministeren oplyse, at Folketingets partier har valgt at hæve puljen til 350 mio kr. de kommende år. Det er således planen, at projektet søger om yderligere midler de kommende år.

2021  
Alt tyder på, at 2021 bliver et skælsættende år, hvor VVM-redegørelsen kystbeskyttelsesprojektet, fravigelsessagen, projektbeskrivelsen, og bidragsfordelingen med mere sendes til myndighedsbehandling i kommunerne. De skal behandle projektets ansøgning om strandfodring efter kystbeskyttelsesloven. Offentliggørelse af materialerne med efterfølgende høringsperiode kan ske ultimo 2021. Efter eventuel klagebehandling med mere, kan der foreligge en endelig tilladelse i sommeren 2022. Herefter kan der detailplanlægges og laves udbudsmaterialer.

TIDS- OG PROCESPLAN

SÅDAN ER VI ORGANISERET